Arveafgiften skal afskaffes.

En afskaffelse af den danske bo- og gaveafgiften vil betyde, at familieejede danske virksomheder vil kunne stå uforandret stærkt, når de overdrages til næste generation.

I Østrig, Canada, Estland, Ungarn, Israel, Italien, Litauen, New Zealand, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Sverige har de ingen arveafgift.

De har afskaffet bo- og gaveafgiften.

Jeg synes, det er på tide, at vi kigger over til vores gode naboer i Norge og Sverige og lader os inspirere. Lad os fjerne denne urimelige skat, fordi det er vigtigt at have familieejede virksomheder i Danmark.

Det er en af rygradene i dansk erhvervsliv, og vi ser også en selvstændig værdi i at lade de her virksomheder gå i arv.

Arveafgiften er i sagens natur dybt urimelig, idet den beskatter kapital, som allerede er blevet beskattet en gang. Afgiften går ikke kun ud over de familier, der har skabt arbejdspladser og velstand til gavn for Danmark.

Den går også ud over danskere, som ikke er virksomhedsejere. For de berørte virksomheder betyder afgiften, at mange års indtjeninger, og dermed muligheder for investering og innovation går tabt, når virksomheden skal gå i arv til næste generation.

Ved i stedet at lade pengene fra arveafgiften blive i virksomhederne, bliver vi alle rigere, fordi pengene får lov til at yngle.

Den er en formueskat.

Det gør skaden større, fordi skatten betyder, at opsparing anvendes på at finansiere den offentlige sektor frem for at sikre arbejdspladsernes lønsomhed.

Det betyder i sidste ende et mindre kapitalapparat og dermed lavere lønninger til medarbejderne.

Den danske stat tjente i 2021 5,3 mia. kroner på arveafgiften, svarende til ca. 0,2 % af BNP. Ifølge skatteministeriet vil en afskaffelse af arveafgiften koste ca. 3,7 mia. kroner ud af et samlet offentligt udgifter på over 1200 mia. kroner.

Det vil derfor være en meget lille del af det samlede offentlige udgifter, der går tabt, hvis arvinger får lov at beholde den arv, som den afdøde har valgt at forære dem.

Regeringen har gjort det dyrere, at være dansker.

Det skal gøres bedre! Derfor skal arveafgiften afskaffes.

Del via: